
Foto: Liverpool FC
Liverpool FC har været kædet sammen med Southampton-forsvarsprofilen Virgil van Dijk over en lang periode, og forleden dag forlød det, at parterne nu var enige.
I dag kunne The Reds så bekræfte, at aftalen var på plads. Den 26-årige forsvarer skifter til Liverpool den 1. januar og får trøje nummer 4, men klubben oplyser intet om transfersummen eller kontraktlængden.
Ifølge flere engelske medier, så betaler Liverpool omkring 630 millioner kroner for hollænderen, hvilket gør ham til historiens dyreste forsvarer.