Officielt: West Ham har sikret sig Danny Ings

0
Officielt: West Ham har sikret sig Danny Ings

Foto: Shutterstock

Den engelske Aston Villa-angriber Danny Ings er blevet præsenteret som ny spiller i West Ham, hvor han har fået kontrakt frem til sommeren 2025.

Den første halvdel af denne sæson i Premier League har været skuffende for West Ham, og nu har London-klubben hentet forstærkning.

The Hammers meddeler således på klubbens hjemmeside fredag, at man har sikret sig Danny Ings.

Den engelske angriber er blevet købt fri af Aston Villa, og han har skrevet under på en aftale med West Ham, der gælder til 2025.

30-årige Ings har været i Aston Villa siden august 2021, hvor man hentede ham i Southampton.

Siden da har englænderen samlet set nået 52 kampe for Villa, hvor det er blevet til 14 scoringer og otte assists.

Danny Ings har tidligere i sin karriere været omkring klubber som Liverpool, Bournemouth og Burnley.

Angriberen står noteret for tre A-landskampe og et mål for England.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE