West Ham meddeler til aften, at de har ophævet kontrakten med den 30 årige midtbanespiller Morgan Amalfitano efter gensidig aftale.
West Ham hentede i september 2014 Morgan Amalfitano i Olympique de Marseille. Efter en positiv start i klubben fik han i marts måned forlænget kontrakten med to år, men godt et halvt år senere er klub og spiller nu enige om at afbryde samarbejdet.
Morgan Amalfitano forlader således West Ham og the Boleyn Ground efter 13 måneder i klubben. I løbet af sin tid i klubben spillede franskmanden 32 kampe og scorede tre mål for the Hammers.
West Ham takker, på deres hjemmeside, Morgan Amalfitano for sin indsats for klubben, og de ønsker ham alt godt med sin fremtidige karriere.