
Foto: Shutterstock
West Ham har fredag styrket truppen med Brentford-stjernen, 25-årige Said Benrahma. Han skifter på en lejeaftale med købsoption.
I sidste sæson nettede Said Benrahma 17 gange for Brentford samt leverede ni assists. Nu fortsætter kantspilleren karrieren i West Ham.
West Ham har nemlig lejet Benrahma for resten af indeværende sæson. Aftalen indeholder i samme moment en købsoption.
Ifølge The Guardian betaler West Ham fem millioner pund, omkring 41 millioner kroner, for lejeaftalen i første omgang.
Derefter er de forpligtet til at købe algerieren for en transfersum på lidt over 200 millioner kroner.
25-årige Benrahma kom til Brentford fra franske Nice i sommeren 2018. Han nåede i alt 94 kampe med 30 mål til følge i Brentford.
De engelske klubber kunne handle indbyrdes til og med fredag.