Officielt: West Ham-stopper rykker til Wolves

0
Officielt: West Ham-stopper rykker til Wolves

Foto: Shutterstock

West Ham har solgt 32-årige Craig Dawson til Premier League-konkurrenterne fra Wolverhampton, hvor han har fået kontrakt frem til sommeren 2025.

Wolverhampton går et vigtigt forår i møde, hvor de skal forsøge at overleve i den bedste engelske række.

Derfor skal truppen oprusten, og nu har Premier League-klubben sikret sig en forstærkning til de bageste geledder.

Wolves meddeler nemlig på sin hjemmeside søndag formiddag, at man har hentet midtstopperen Craig Dawson.

Den rutinerede forsvarsspiller kommer til klubben fra West Ham, som også ligger i bunden af Premier League.

Dawson har sat sin underskrift på en kontrakt med Wolves, der løber frem til sommeren 2025.

Ifølge Fabrizio Romano indkasserer West Ham omkring 25 millioner kroner på salget af englænderen.

Craig Dawson nåede samlet set at spille 87 kampe for London-klubben, hvor han kvitterede med ni scoringer og to assists.

Stopperen har tidligere tørnet ud for klubber som Watford, West Bromwich og Bolton.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE