Officielt: Wolves sælger komet til PL-konkurrent

0

Officielt: Wolves sælger komet til PL-konkurrentWolverhampton har solgt den engelske midtbanespiller Morgan Gibbs-White til konkurrenterne fra Nottingham Forest. Det bekræfter klubben fredag.

Premier League-oprykkerne fra Nottingham Forest har haft et usædvanlig travlt transfervindue indtil videre, og nu har klubben så præsenteret deres signing nummer 21 denne sommer.

[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,450809″ floating=”2″ ap mute]

Forest bekræfter således på sin hjemmeside fredag formiddag, at man har hentet Morgan Gibbs-White i Wolverhampton.

Den 22-årige englænder har skrevet under på en femårig kontrakt med Nottingham Forest, og han har fået trøje nummer 10.

Gibbs-White bliver efter sigende det dyreste indkøb i klubbens historie, da han ifølge en tidligere melding fra Sky Sports koster over 300 millioner kroner.

Den offensive midtbanespiller nåede samlet set at spille 88 kampe for førsteholdet i Wolverhampton, hvor han leverede tre mål og en enkelt assist.

Dertil står Morgan Gibbs-White noteret for et hav af U-landskampe for England, hvor han dog har sin debut på A-landsholdet til gode.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE