
Foto: Huddersfield Town
Mathias Zanka Jørgensen er fortid i FC København, der har solgt den 27-årige forsvarsspiller til Premier League-oprykkerne Huddersfield Town.
De seneste dage er Mathias Zanka Jørgensen blevet meldt tæt på Huddersfield Town, og nu er skiftet gået igennem.
FC København har således solgt den 27-årige forsvarsspiller til Premier League-oprykkerne, hvor han har fået en kontrakt frem til sommeren 2020.
“FCK er min klub, og det vil det altid være. Jeg har nydt at være en del af klubben og holdet hver eneste dag. Det har været vigtigt for mig, at både klubben og jeg kunne være tilfredse, når jeg skulle af sted igen, og det vi kommet i mål med.”
“Jeg skylder en tak til alle mine holdkammerater, trænerteamet, folkene omkring holdet og ikke mindst fansene for, at jeg nu står med den her mulighed, som jeg føler mig stærk rustet til. Jeg ser frem til at prøve mig af i verdens største liga for en spændende klub, der virkelig er på vej frem,” siger Mathias Zanka til FCK’s hjemmeside.
Mathias Zanka Jørgensen bliver holdkammerater med landsmændene Jonas Lössl samt Philip Billing i Huddersfield, der har oprustet markant denne sommer. Zanka er klubbens 10. nyerhvervelse.