Officielt: Zidane er tilbage som Real-træner

0
Officielt: Zidane er tilbage som Real-træner

Foto: Shutterstock

Real Madrid har mandag aften annonceret, at Zinedine Zidane atter er ansat som holdets cheftræner. Dermed afløser han Santiago Solari.

Spekulationerne har været mange om, hvem der skulle være Real Madrids nye cheftræner, hvor både José Mourinho og Zinedine Zidane har været inde i billedet.

Og her til aften er det så blevet annonceret, at det bliver Zidane, der spektakulært vender tilbage til cheftræner-sædet blot ti måneder efter at han sidst var i klubben.

Dengang valgte Zidane at trække sig frivilligt efter holdets tredje Champions League-triumf i træk.

Franskmanden har skrevet under på en kontrakt, der er gældende frem til sommeren 2022.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE