
Foto: shutterstock.com
Zinedine Zidane valgte at indkalde til pressemøde i dag, og det fik straks medierne til at spekulere i at han ville forlade trænersædet.
For kort tid siden blev det så en kendsgerning. Zidane træder tilbage som cheftræner i Real Madrid øjeblikkeligt efter stor succes i Kongeklubben, når man ser bort fra deres ligaplacering i den netop overstående sæson.
“Jeg fortsætter ikke i det kommende år, og jeg vil forklare hvorfor. Det vil være det bedste for alle. Jeg tror, at holdet har brug ændringer, så det kan fortsætte med at vinde. Spillerne trænger til en ny arbejdsmetode. Jeg har været her i tre år. I dag, for mig, for alle, har jeg besluttet ikke at fortsætte det kommende år,” fortæller Zidane på pressemødet, og klubbens præsident Florentino Perez supplerer:
“Det er en trist og overraskende nyhed, for spillerne og for alle der arbejder i klubben. Stedet her vil altid være dit hjem, din familie. Jeg har ingen tvivl om, at han vil vende tilbage.”
Zidane nikker anerkendende med tårer i øjnene:
“Det er ikke et farvel, men et på gensyn. Det er en beslutning som træffes, fordi det er på tide. Det er det bedste for spillerne. Jeg er taknemmelig for fansene som altid har støttet mig, ikke kun som spiller, men også som træner. Jeg ønsker at takke alle personer som har omgivet mig i denne klub.”
Zidanes triumfer som cheftræner i Real Madrid:
Champions League-vinder – 3 gange: 2015/2016, 2016/2017 og 2017/2018.
La Liga-vinder – 1 gang: 2016/2017
UEFA Super Cup – 2 gange: 2016, 2017
FIFA klub-VM – 2 gange: 2016, 2017
Den spanske Supercup – 1 gang: 2017
Se hele pressemødet her:
https://www.youtube.com/watch?v=WqAtIXieV40