Olafur Kristjansson begrunder exitet i Randers FC med at han ikke længere følte, at han kunne levere det optimale.
Randers FC har fået en skuffende sæsonstart, hvor de indtager sidstepladsen i Superligaen.
Det betød i dag, at klubbens ledelse og cheftræner Olafur Kristjansson blev enige om at stoppe samarbejdet.
LÆS OGSÅ: Officielt: Kristjansson er fortid i Randers
Kristjansson begrunder afskeden med at han ikke længere havde fornemmelsen af, at kunne levere det optimale.
“Vi har ikke haft en tilfredsstillende sæsonstart, og derfor har vi selvfølgelig talt om, hvad der skal til for at lave om på tingene. I forlængelse af de samtaler er vi blevet enige om, at det her nok er den bedste løsning,” siger Olafur Kristjansson til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke længere føler, jeg kan levere det, jeg forventer af mig selv. Jeg har prøvet mange værktøjer de seneste uger, men må erkende, at det ikke har virket tilstrækkeligt, og derfor er det bedst, at der kommer nye kræfter til.”
“Det er selverkendelse, og til enhver tid vil jeg gøre det, jeg mener er bedst for klubben og for mig selv, og det er også derfor jeg sammen med Michael har truffet det her valg. Derfor skilles vores veje nu, men jeg ønsker alle i og omkring klubben alt det bedste. Randers FC skal ikke ligge sidst i Alka Superligaen.”