Ole Staxen: Derfor forlod vi BIF-bestyrelsen

0

Ole Staxen: Derfor forlod vi BIF-bestyrelsenOle Staxen forlod i november måned Brøndbys bestyrelse, men nu tager han bladet fra munden, og forklarer, hvad hovedårsagen var til hans afgang.

De tre bestyrelsesmedlemmer Ole Staxen, Niels Roth og Kurt Larsen, der forlod Brøndby IF i sidste måned har hidtil været stille omkring bruddet.

Men nu forklarer Staxen, at deres afgange bundede i manglende forståelse omkring nye tiltag fra den resterende Brøndby-bestyrelse.

“Vi fremlagde et oplæg til en finasiel konstruktion af Brøndby, hvor vi ville lave en rettet emission og dermed få nogle penge i kassen. Det ville betyde, at A­aktionærerne indflydelse, altså amatørafdelingens, ville blive udvandet,” fortæller Ole Staxen til B.T.

“De (Benny Winther og Per Bjerregaard, red.) var meget stille. Der var ingen åbning. I de andre bestyrelser, jeg er med i, kan man have dialog og lave kompromisser. I Brøndby var det enten eller.”

I et tæt samarbejde med Niels Roth, havde Staxen en aftale på plads med en investorgruppe, der var klar i kulissen til at lægge rigtigt mange millioner i Brøndby-klubkassen. Tidligere har et beløb på hele 200 millioner kroner været nævnt.

“Det kunne det godt være, men det kunne også være mindre. Det afhang af, hvordan man ville sammensætte det hele,” siger Ole Staxen til B.T.


SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE