Palermo-stjerne opsat på Viola-transfer

0

FiorentinaNedrykkede Palermos midtbanespiller Josip Ilicic’ agent afslører, at profilen vil blive i Italien, og at han er fascineret af Fiorentinas projekt som lokker.

Selvom Palermo havde en forfærdelig sæson, hvor det endte med nedrykning og skiftende trænere, men specielt en spiller trådte ud af mørket og lyste op hos sicilianerne.

Nemlig den 25-årige Josip Ilicic, som også ser ud til at blive solgt. Han er dog meget opsat på at blive i Serie A og kunne sagtens være en ny mand i Fiorentinas lilla trøje. Dette afslører agenten Amit Ruznic:

”Han er fascineret af Fiorentina-projektet. Selvom han får tilbud fra udlandet, ønsker han at blive i italiensk fodbold,” siger Amir Ruznic til Radio Sportiva og fortsætter:

”Han har altid sagt at han er fascineret af Viola-projektet, og fodbolden som bliver spillet af Vincenzo Montellas hold. Dog skal de to klubber først nå til enighed – kun herefter kan vi blive involveret,” siger Ilicic-agenten.

Den slovenske landsholdsspiller scorede flotte ti mål i 31 Serie A-kampe. Fiorentina endte på en flot fjerdeplads i den forgangne sæson, hvilket betyder Europa League-kvalifikation.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE