Patrice Evra står uden klub, efter at han blev fyret i Marseille som følge af sin karantæne-dom, efter han havde sparket efter en fan.
36-årige Patrice Evra blev tidligere på ugen fyret i sin franske klub, Marseille.
Fyringen skete efter at franskmanden havde modtaget en sæsonlang karantæne-dom, som følge af at han havde sparket en fan i hovedet.
Evra overvejer dog ikke at stoppe karrieren på nuværende tidspunkt.
“Han ved, at han har begået en fejl, men hans karriere stopper ikke her. Han vil ikke stoppe sin karriere på denne måde. Fysisk er han stærkere end for seks-syv år siden, og mange klubber har allerede henvendt sig til os,” fortæller Patrice Evras agent Federico Pastorello til La Gazzetta dello Sport.