Paul Pogba forlænger med Juventus

0

JuventusJuventus har på deres egen hjemmeside offentliggjort, at man har forlænget med midtbanespilleren, Paul Pogba.

Juventus skriver på sin egen hjemmeside, at man har forlænget kontrakten med midtbanekometen, Paul Pogba, som dermed indtil videre bliver i klubben frem til 2019.

Han er en eftertragtet herre rundt om i Europa, og han har været fast inventar på Juventus-holdet, lige siden han ankom fra Manchester United i 2012. Han er ligeledes blevet en fast bestanddel af det franske landshold, hvor han efterhånden er blevet et sikkert navn på holdkortet.

Aftalen blev offentliggjort på et møde mellem aktionærerne i klubben og klubbens bestyrelse. Inde til selve mødet sagde klubbens direktør, Giuseppe Marotta, følgende:

“Her til morgen inden vi alle mødtes her, skrev vi under på en kontraktforlængelse med Paul Pogba, som betyder, at vi nu har papir på hinanden frem til 2019.”

Paul Pogba har ellers været rygtet væk af flere omgange. Især Manchester City lurer i kulissen, men med den nye kontraktforlængelse må interesserede klubber punge ud med en betragtelig sum penge, før man i Juventus giver slip på sin diamant.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE