Pellegrini: Jeg forlader Malaga

0

Malaga CFMalagas træner Manuel Pellegrini bekræfter i dag, at han forlader Malaga efter denne sæson. Manchester City ligner den kommende destination.

Den chilenske træner Manuel Pellegrini har længe været rygtet væk fra Malaga, og nu bekræfter han selv, at han forlader den spanske klub.

”Professionelt er jeg i gang med mine sidste timer i Malaga. Søndag står jeg for min sidste kamp på La Rosaleda som træner for Malaga,” siger Manuel Pellegrini ifølge AS.

”Det bliver meget emotionelt, og jeg håber at forlade klubben med kvalifikation til Europa, med vores mission fuldendt og som et succesfuldt projekt. Aftalen med klubben er tilfredsstillende og værdsat,” siger han.

Manuel Pellegrini er kraftigt rygtet til Manchester City, hvor han forventes at blive præsenteret som ny træner og afløser for den fyrede Roberto Mancini.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE