
Foto: Shutterstock
Journalisten Luigi Guelpa var manden, der var først til at dele historien om, at Manchester Citys manager, Pep Guardiola, skulle have indgået en mundtlig aftale med Juventus om, at han skulle overtage trænersædet fra næste sæson.
Guelpa var også manden, der var først med nyheden om Cristiano Ronaldos Real Madrid-exit, og derfor lytter mange medier til ham.
Men denne gang er han altså på afveje, hvis man skal tro hovedpersonen selv.
Guardiola afviser, at han er på vej til at erstatte Massimiliano Allegri, og har en mundtlig aftale på plads med Juve om en fireårig kontrakt.
“Jeg ved at sociale medier har indflydelse, men jeg forstår ikke, hvorfor de store aviser skriver, at jeg skal til Italien,” fortalte Pep Guardiola ifølge goal.com til pressen efter dagens kamp, og uddybede:
“Jeg har to år tilbage (af min kontrakt, red.) her, og jeg skal ingen steder, medmindre de fyrer mig. Jeg håber på at blive her i yderligere to år og måske et år yderligere.”
“Jeg er ked af det på Massimiliano Allegris vegne. Jeg skal ikke til Juventus inden for de næste to sæsoner.”