Per Mertesacker skal ingen steder

0

VfL WolfsburgSportschefen i Wolfsburg Klaus Allofs har vist interesse for Arsenals, til tider udskældte stopper Per Mertesacker, men spilleren har ingen planer om et skifte.

Per Mertesacker spillede i perioden 2006-2011 i Werder Bremen under sportschefen Klaus Allofs, som hentede stopperen til klubben.Nu er Klaus Allofs i Wolfsburg, mens Per Mertesacker er at finde i Arsenal.

Men Allofs har vist interesse i, at genfinde samarbejdet med tometermanden i Wolfsburg, hvilket Mertesacker dog ikke er interesseret i.

”Naturligvis har jeg altid haft et godt forhold til Klaus Allofs. Man kan derfor ikke udelukke, at han har hørt rygter fra England og har duftet en chance og reageret. Men et skifte er ikke et tema. Arsene Wenger har fuld tiltro til mig, og jeg spiller alle kampe. Jeg kan ikke forestille mig andet end at blive i Arsenal,” udtaler Mertesacker til Sport-Bild ifølge bold.dk.

Den tyske landsholdsspiller på 28 år og 198 centimeter har optrådt 36 gange for Arsenal i denne sæson. Han har i sin landsholdskarriere, der startede tilbage i 2004, spillet hele 86 landskampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE