Phiri om Brøndby-forlængelse: Vi er tæt på

0

Brøndby IFLebogang Phiri er tæt på at forlænge sin kontrakt med Brøndby, afslører han over for Canal 9. 

Lebogang Phiri og Brøndy har længe arbejdet på at forlænge samarbejdet, men indtil videre er det ikke lykkes parterne at blive enige om en ny aftale.

Nu ser det dog ud til, at fanfavoritten i Brøndby nærmer sig en kontraktforlængelse.

“Jeg ville elske at forlænge min kontrakt her. Det er en god klub for mig, og over årene har jeg formået at etablere mig selv som en fast spiller på holdet. Og lige nu spiller vi den type fodbold, som passer mig bedst”

“Så hvis jeg får chancen for at forlænge min kontrakt, vil jeg være mere end villig til at gøre det,” fortæller 21-årige Phiri til Canal 9 og fortsætter:

“Vi er ret tæt på. Det har vi også været en gang før, men så faldt tingene sammen. Men det er en del af det at forhandle. Begge parter ønsker at vinde.”

Forhandlingerne Lebogang Phiri og Brøndby imellem så ud til at strande, da Troels Bech og co. nægtede Phiri at rejse til OL i Brasilien med det sydafrikanske landshold – noget, den vævre midtbanespiller ønskede højt. Men nu er de åbenbart tilbage på sporet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE