Pjanic kan være på vej til Barcelona

0

FC BarcelonaRomas bosniske midtbanespiller, Miralem Pjanic, antyder i dag, at han kan være på vej til Barcelona. Han mener nemlig, at de vil være svære at afslå.

23-årige Pjanic har været rygtet til blandt andre Tottenham og Paris Saint-Germain i dette transfervindue, men nu kan det være, at endnu en europæisk storklub melder sig ind i kampen.

Spanske Barcelona har nemlig også været sat i forbindelse med spilleren på det seneste, og han mener da også, at de vil være svære at sige nej til, selvom han tidligere har udtalt, at han er glad i Roma.

”Jeg har altid været fan af Real Madrid, men det ville være en fornøjelse at spille for Barcelona,” fortæller Pjanic til mediet Oslobodjenje, og fortsætter:

”Madrid har været mit favorithold siden jeg var barn, men det ville være svært at afvise et tilbud fra Barcelona,” tilføjer han.

Agenten for 23-årige Miralem Pjanic har dog tidligere udtalt denne sommer, at man ikke har hørt noget fra Barcelona. Roma skulle ellers angiveligt være klar til at sælge spilleren for økonomiens skyld.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE