PL-klubber indkøbte for 11,4 mia. kr.

0

PL-klubber indkøbte for 11,4 mia. kr.De 20 klubber i Premier League købte spillere for samlet set 11,4 milliarder kroner i sommerens transfervindue. Det var 2,4 milliarder kroner mere end sidste år.

Premier League-klubberne har verdens bedste TV-aftale, og det kan også ses på de summer, som de har brugt på spillerindkøb.

Premier League oplyser, at klubberne samlet har købt ind for 11,4 milliarder kroner i forhold til ni milliarder sidste sommer.

Derudover har de solgt spillere for godt seks milliarder kroner, og derfor lyder nettoudgifterne til transfers på 5,4 milliarder kroner eller i gennemsnit 270 millioner kroner for hver af de 20 klubber.

Premier League tilføjer, at de i samarbejde med klubberne bruger omkring 3,6 milliarder kroner på investeringer i lokalområder og diverse programmer længere nede i det engelske fodboldsystem.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE