
Foto: Shutterstock
Corona-situationen har påvirket alle fodboldklubber, og selskabet bag FC København er også ramt hårdt, vidner deres årsregnskab for 2020 om.
Det blev offentliggjort fredag, og det viser at årets resultat endte på minus 289 millioner kroner sammenlignet med en overskud på 79 millioner kroner året forinden.
“Vi har lagt et på mange måder udsædvanligt år bag os. 2020 var året, hvor PARKEN Sport & Entertainment koncernen blev hårdt ramt af de restriktioner, der blev indført som følge af COVID-19 pandemien.”
“Restriktioner der betød, at vi i store perioder af året ikke kunne udnytte vores gæste- og tilskuerekapacitet fuldt ud i Lalandia og Parken. Hertil kom en udskydelse af kampene i forbindelse med EURO2020 og koncertarrangementet med The Minds of 99.”
“2020 var også året, hvor byggeriet af Lalandia i Søndervig blev påbegyndt, og inden udgangen af 2021 vil samtlige af de i alt 440 feriehuse være overdraget til ejerne. Det er planen, at Lalandia i Søndervig skal åbne i andet kvartal 2022.”
“På den internationale foldboldscene blev sæsonen 2019/20 et nyt højdepunkt, da F.C. København spillede sig frem til deltagelse i 1/4-finalen i UEFA Europa League. Her tabte holdet efter forlænget spilletid til Manchester United.”
“I april 2020 blev koncernens kapitalberedskab styrket med 440,0 mio. kr. Hvoraf 240 mio. kr. kan henføres til den igangsatte etablering af et Lalandia i Søndervig. I februar 2021 er der etableret en yderligere trækningsret på 75,0 mio. kr. og en række af koncernens realkreditlån med restløbetid på ca. 10 år er omlagt til 20-årig restløbetid.”
Parken Sport & Entertainment forventede et overskud på mellem 280 til 310 millioner kroner.
Koncernens omsætning lød på 541,7 millioner kroner i 2020, mens den lød på 835,1 millioner kroner i 2020. Dermed et fald på 35 procent.