Randers FC’s direktør Henrik Jørgensen er meget forundret over, at Lyngby har kunnet sælge Mayron George til FC Midtjylland. Ifølge ham har parterne nemlig ikke underskrevet en købsaftale først.
Tidligere fredag kunne FC Midtjylland annoncere, at de havde købt Mayron George af Lyngby Boldklub, som han benyttet sig af deres købsoption på angriberen i deres lejeaftale med ham.
Men nu kommer Randers FC’s direktør Henrik Jørgensen på banen, og han er meget forundret.
“Lyngby har i sidste uge meddelt os, at de vil gøre brug af den købsoption, de har på Mayron George, når lejeaftalen udløber. Men der er ikke skrevet under på nogle papirer endnu,” siger Henrik Jørgensen til Randers Amtsavis og tilføjer:
“Derfor undrer det mig, at de kan melde ud, at de har solgt ham, når de ikke har underskrevet nogen aftale med os.”
Jørgensen fortæller, at betalingsbetingelser og diverse andre formaliteter først skal på plads, før en endelig handel kan annonceres.