Randers-træner om Tverskov-farvel: Stort tabt for klubben

0

Randers FCCollin Todd kalder Jeppe Tverskovs sommerskifte til OB for et stort tab for Randers FC.

Jeppe Tverskov fik tidligere i dag sin fremtid på plads, da han blev præsenteret på en treårig kontrakt i OB til stor glæde for fynboerne.

Samme glæder deler de dog ikke i Randers, hvor cheftræner, Collin Todd, ærgrer sig over at miste en spiller, der har udviklet sig stort i denne sæson.

“Det er et stort tab for klubben at miste en spiller, der har gjort så store fremskridt, som tilfældet har været med Jeppe. Men vi må anerkende, at det er ting som disse, der sker i fodboldens verden.”

“Jeg forventer selvfølgelig, at han leverer på samme høje niveau resten af sæsonen, og at hans sommerskifte ikke vil få indflydelse på hans præstationer for Randers FC,” siger Collin Todd til Randers’ hjemmeside.

Jeppe Tverskov skifter på en fri transfer, da hans kontrakt med Randers render ud efter denne sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE