Raul Albiol forlænger med Real Madrid

0

Raul Albiol forlænger med Real MadridDen spanske forsvarsspiller Raul Albiol har fået forlænget sin kontrakt med kongeklubben Real Madrid frem til 2017.

Real Madrid har i dag på deres hjemmeside oplyst at man har forlænget kontrakten med klubbens spanske forsvarsspiller Raul Albiol. En kontrakt som vil udløbe i 2017. Raul Albiol er meget tilfreds med at blive hos de forsvarende mestre.

“Jeg er meget glad, fordi det betyder at klubben og deres trænerteam tror på min tilstedeværelse. I føler mig hjemme i Real Madrid og jeg er meget glad. Nu skal jeg vise at de ikke tager fejl og at jeg kan være en god spiller for holdet,” udtaler den spanske landsholdsspiller, der spillede ti La Liga-kampe for klubben i sidste sæson.

Den 26-årige Albiol har vundet både EM og VM for Spanien, selvom han i de to slutrunde ikke så et eneste minut på banen. Han er noteret for 34 kampe i den røde nationaldragt.

Raul Albiol blev solgt til Real Madrid fra Valencia i 2009, og skal i den kommende sæson kæmpe med Sergio Ramos, Pepe, Ricardo Carvalho og Raphael Varane om de to midterforsvarspladser.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE