Real Madrid-angrebslegende gør comeback

0

RaulReal Madrids angrebslegende, Raul, er langt fra fodboldmæt endnu. Han gør derfor comeback ved at repræsentere New York Cosmos.

Den tidligere Real Madrid-profil, Raul, meddelte i foråret, at han ville indstille fodboldkarrieren.

Men den spanske målræv er nu kommet på andre tanker. Han spillede senest for Al-Sadd, men nu er den 37-årige angriber klar til at prøve et nyt eventyr.

Raul har valgt at skrive kontrakt med New York Cosmos, der er aktive i den næstbedste amerikanske række, NASL.

“Alle personer i fodboldverdenen kender Cosmos-navnet og arven fra de spillere, som har repræsenteret holdet tidligere. De hjalp til at etablere fodbolden i UEFA, og jeg er meget beæret over at følge i deres fodspor,” fortæller Raul til klubbens hjemmeside.

Tidligere har andre legender ligeledes repræsenteret New York Cosmos, siden klubbens start i 1970. Kuryfæerne tæller blandt andre Pelé, Franz Beckenbauer og Carlos Alberto.

Klubben måtte dog dreje nøglen om i 1984, men i 2010 blev den genopført.

Det er planen, at Raul skal spille for Cosmos, men derudover får han også en position som teknisk rådgiver for klubbens akademi. Når han stopper som spiller, bliver han så fuldtidsansat som leder af akademiet.

Raul markerede sig som angrebslegende i Real Madrid, som han repræsenterede fra 1994 til 2010 på førsteholdet. Her blev det til 228 mål i 550 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE