Real Madrid appellerer transferdom

0

Real MadridFørst var det Atletico Madrid, der oplyste, at de ville appellere. Senere torsdag fulgte Real Madrid trop. De mener, at dommen er uacceptabel.

Real Madrid valgte torsdag aften først at udgive en pressemeddelelse og derefter at afholde et kort pressemøde, hvor de informerede om, at de ville appellere den transferdom, som de modtog tidligere på dagen.

Sammen med Atletico Madrid blev Real straffet for deres håndtering af nogle talenter under 18 år.

FC Barcelona er tidligere blevet straffet for det samme, og her lykkedes de med at få appellen behandlet så længe, at de tilmed nåede at handle i det efterfølgende sommer-transfervindue, hvor de købte Luis Suarez.

Real Madrid oplyser, at de mener, at dommen er total uacceptabel, og nogle af de implicerede spillere er blandt andet holdets cheftræner Zinedine Zidanes fire sønner, der alle spiller i Real Madrid.

Det forlyder, at Real kan forvente støtte fra både RFEF som LFP i ankesagen.

Hvis dommen fastholdes, skal Real Madrid betale omkring 2,5 millioner kroner i bøde, mens de ikke må handle i de to kommende transfervinduer, som altså gælder sommeren 2016 samt januar 2017.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE