Real Madrids ledelse er dygtige forretningsmænd. Det bliver slået fast i det seneste regnskabsår, der indeholder en rekord-omsætning i sportens verden.
Real Madrid har præsenteret det seneste årsregnskab fra sidste sæson. Det vidner om en rekord-omsætning på hele 3,5 milliarder kroner.
Det betyder, at Real Madrid er den sportsforretning i verden med den største omsætning.
Et resultat efter skat viser et overskud på 237 millioner kroner, mens klubbens egenkapital er godt 1,9 milliarder kroner netto.
Herudover kan kongeklubben glæde sig over, at man har nedbragt gælden i seneste regnskabsperiode med hele 30 procent. Dermed er gælden nu nede på knap 1,3 milliarder kroner.