Real Madrids præsident Florentino Perez fastslår, at man ikke vil købe Manchester United-keeperen David de Gea i januar-vinduet.
Real Madrids indkøb af Manchester United-målmanden David de Gea gik som bekendt i vasken denne sommer.
Reals præsident Florentino Perez fastslår dog, at man ikke vil gøre et nyt forsøg til januar.
“Vi vil utvivlsomt ikke købe de Gea i januar,” fortæller Florentino Perez til Cadena COPE og uddyber:
“Vi nåede det ikke til tiden, fordi Manchester United ikke har den fornødne erfaring til at tackle disse situationer på den sidste dag. Det skete også sidste år med Coentrao.”
David de Geas kontrakt med United udløber i sommeren 2016, hvilket betyder, at han allerede kan forhandle om en ny kontrakt med en ikke-engelsk klub i januar måned.
Han kan dog først skifte klub i sommeren 2016, hvis han skal skifte på en fri transfer.