Real Madrids stjernespiller Cristiano Ronaldo kan sagtens købes, hvis man blot matcher hans frikøbsklausul, siger præsidenten. Se prisen her.
Real Madrids store stjerne, Cristiano Ronaldo, bliver nærmest kædet sammen med et skifte væk fra klubben i hvert transfervindue.
30-årige Ronaldo kan sagtens købes, men det kræver, at man matcher hans frikøbsklausul, som er et krav i kontrakterne i Spanien, fortæller Real Madrids præsident.
Blandt andre Paris Saint-Germain har været kædet sammen med Ronaldo, som siden 2009 har scoret imponerende 216 mål i 194 kampe for Real Madrid.
“Det er nemt nok for Paris Saint-Germain, hvis de ønsker at købe Ronaldo. De skal bare indløse hans frikøbsklausul, der lyder på 7,5 milliarder kroner. Han har fortsat tre år tilbage af sin Real Madrid-kontrakt,” fortæller Real Madrids præsident Florentino Perez til Cadena COPE.