Real Madrids præsident Florentino Perez er ikke i tvivl om, at Cristiano Ronaldo forlænger sin kontrakt med kongeklubben.
Real Madrids stjernespiller Cristiano Ronaldo har to år tilbage af sin kontrakt med kongeklubben.
Klubbens præsident Florentino Perez er dog overbevist om, at Ronaldo nok skal sætte sin signatur på en ny aftale, selvom han har været rygtet til blandt andet Manchester United.
“Han er vores vigtigste spiller, og vi bygger Madrids fremtid omkring ham. Vi vil snart have klarhed om situationen. Jeg er ikke i tvivl om, at Cristiano slutter karrieren i Real Madrid. Jeg er sikker på, at han forlænger. Forlængelsen er klar, inden sæsonen starter,” siger en meget selvsikker Perez til 20minutos.
28-årige Cristiano Ronaldo nettede hele 34 gange i Primera Division i den netop afsluttede sæson.