Real Madrid risikerer også transferforbud

0

Real MadridFIFA har idømt Barcelona et transferforbud i de næste to transfervinduer. Nu kan Real Madrid risikere samme skæbne. 

Da FIFA besluttede, at Barcelona skulle straffes for at have handlet med udenlandske spillere under 18 år fra 2009-2013, indledte de samtidig en efterforskning for det samme mod de to Madrid-klubber Atlético og Real.

Trods der ikke er indleveret officielle klager mod hverken Atlético Madrid eller Real Madrid, har FIFA alligevel valgt at efterforske de to klubber.

I sidste ende kan et eventuelt regelbrud komme til at koste Madrid-klubberne samme straf som rivalen fra Catalonien på to transfervinduers karantæne, hvis FIFA vel og mærke har held med deres efterforskning.

Endvidere er også det spanske fodboldforbund RFEF kommet under lup hos FIFA, da forbundet bliver anset som en UEFA-allieret frem for at være med verdensforbundet.

I forbindelse med straffen til Barcelona blev også RFEF straffet med en bøde på et anseeligt millionbeløb, da fodboldforbundet har accepteret at registrere de ulovlige spillere.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE