Real-præsident støtter Rafa Benitez

0

Rafael BenitezReal Madrids præsident Florentino Perez har netop fortalt på det officielle pressemøde, at han støtter holdets spanske cheftræner, Rafa Benitez.

Real Madrids cheftræner Rafa Benitez bliver ikke fyret i dag. Florentino Perez har netop fortalt, at han støtter Benitez 100 procent.

Benitez er kommet under øget pres i de seneste uger, på grund af dårlige præstationer senest med 4-0-nederlaget til FC Barcelona hjemme på Santiago Bernabeu.

Men den spanske cheftræner blive altså i trænersædet i Real Madrid. Det har Perez mandag aften fortalt på et pressemøde, der blev annonceret tidligere på dagen, til stor interesse for mange.

“Vi har haft bestyrelsesmøde og analyseret den sportslige situation i Real Madrid. Rafa har al vores støtte og tillid. Rafa Benitez har evnerne og hans arbejde er kun lige begyndt,” sagde Florentino Perez på pressemødet og fortsatte:

“Lad ham passe sit arbejde, og så vil han nå sine mål. Vi er overbeviste om, at vi har en god trup, der vil skabe store resultater for fansene, der fortjener alt.”

“Rafael Benitez er den udvalgte til at bringe succes til denne trup. Nu har han mere end nogensinde brug for støtte fra alle vores fans.”

“Jeg taler om dette øjeblik. Jeg kan ikke sige, hvad der vil ske i fremtiden. Ingen ved, hvad der kan ske om seks måneder,” siger Florentino Perez og dermed udelukkede han ikke, at Benitez kan blive fyret senere på sæsonen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE