Manager i QPR Harry Redknapp har i dag afsløret at man har afvist et massivt bud på stopper Christopher Samba fra en unavngivet russisk klub i sidste uge.
Den 28-årige, stærke forsvarsspiller Christopher Samba kom til Queens Park Rangers på transfervinduets sidste dag på en fire og et halvt år lang kontrakt.
Men alligevel var Samba måske på vej tilbage til Rusland. Det afslører manager Harry Redknapp over for Sky Sports ovenpå klubbens 2-1-sejr over Southampton:
”Vi havde et bud på Samba, lige på deadline og direktøren afviste det. Vi havde et bud på flere penge end vi betalte for Samba. Direktøren havde et massivt bud på at han skulle tilbage til Rusland, udtaler Redknapp og fortsætter:
”Direktøren spurgte mig om hvad jeg synes, og jeg sagde: ’det er op til dig, det er din klub, det er din beslutning. Jeg ville ikke have noget problem. Jeg lod det gå til direktøren. Han kom tilbage og sagde at han havde afvist det og sagde: ’bare kom i gang’,” udtaler den rutinerede manager.
Christopher Samba og Queens Park Rangers ligger i øjeblikket sidst i Premier League. De har fire point op til Wigan på den rigtige side af stregen.