Rijkaard-agent om AC Milan: Skal aldrig sige aldrig

0

AC MilanAC Milan har ikke levet op til forventningerne i denne sæson, hvilket har kastet rygter om et trænerskifte af sig.  En mulig bejler til jobbet er Frank Rijkaard.

Efter en trofæløs sæson er der opstået tvivl om lederevnerne hos AC Milans nuværende træner, Massimiliano Allegri. Det er således også et spørgsmål om, hvem der eventuelt skal tage over hos ’Rossoneri’.

I dag har Frank Rijkaards agent, Perry Overeem, antydet en interesse fra sin klient i at overtage lederskabet i AC Milan. Han understreger dog samtidig, at man fuldt ud respekterer Allegri og ikke har hørt fra AC Milan.

”Milanrygterne er muligvis rigtige, men den nuværende tilstand er, at efterspørgslen efter at se ham på bænken for Rossoneri blot er rygter. Ingen af os er blevet kontaktet af Milan” siger Overeem til MilanNews.it og fortsætter:

”Vedrørende fremtiden skal man aldrig sige aldrig, men Frank er tilfreds, han har stor respekt for den nuværende situation og har ikke noget problem med at blive hvor han er i år” slutter han efterfølgende.

50-årige Frank Rijkaard, som for øjeblikket er uden job, har tidligere stået i spidsen for det hollandske landshold, samt klubber som Sparta Rotterdam, Barcelona og Galatasaray S.K.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE