Den engelske forsvarsprofil, Rio Ferdinand, fortæller nu, at han sandsynligvis stopper karrieren efter denne sæson.
Den 35-årige engelske forsvarer, Rio Ferdinand, har spillet i Queens Park Rangers, siden han forlod Manchester United efter sidste sæson.
Ferdinand fortæller nu, at han har forberedt sig på at stoppe karrieren, når hans QPR-kontrakt udløber efter denne sæson.
“Jeg stopper efter denne sæson. Jeg har været i fodbold i mange år, og det er det, jeg elsker. Så jeg bliver helt sikkert inden for fodbold-branchen, og jeg har også taget noget træneruddannelse,” fortæller Rio Ferdinand ifølge Daily Mail til et engelsk talkshow.
Inden Ferdinand skiftede til Manchester United, som han spillede for i mere end et årti, repræsenterede han Leeds og West Ham.