Rodgers: Pepe Reina ikke til salg

0

LiverpoolLiverpools målmand Pepe Reina har på det sidste været rygtet væk fra klubben, men nu dementerer klubbens manager disse rygter om spanier.

30-årige Pepe Reina har været fast mand mellem Liverpools stænger de seneste mange sæsoner, men den seneste tid har rygterne omkring ham svirret.

Men manager Brendan Rodgers afviser nu dette og siger, at Pepe Reina ikke er til salg. Han har stadig tre år tilbage af sin kontrakt.

”Det er rygtetid og der kommer mange spekulationer, men Pepe er ikke til salg. Han har tre år tilbage af sin kontrakt, og han er glad for at være her, så det er ikke værd at kommentere på rygterne,” udtaler Rodgers til SkySports.

Den Madrid-fødte Pepe Reina er søn af den tidligere Atletico Madrid- og Barcelona-målmand Miguel Reina og er sat i forbindelse med et skifte til sidstnævnte.

Pepe ankom til Liverpool fra Villarreal i 2005. Sidenhen har han spillet over 400 kampe for klubben, samt 26 landskampe for Spanien.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE