Rørt Benitez: Real Madrid er mit hjem

0

Real MadridEn tydeligt rørt Rafael Benitez fortalte i dag, at han var stolt over at blive cheftræner i Real Madrid. Benitez har skrevet en treårig kontrakt.

Real Madrid har i dag præsenteret Rafael Benitez som klubbens nye cheftræner. Den 55-årige spanier har skrevet under på en treårig kontrakt.

En tydeligt rørt Benitez kunne fortælle, at han var både stolt og glad over at hans drøm var gået i opfyldelse om at blive Real-cheftræner.

“Dette er den vanskelige del, når man skal tale, men ikke rigtig ved, hvad man skal sige. Real Madrid er mit hjem, og det er meget følelsesladet at være tilbage,” fortalte Benitez på pressemødet og fortsatte:

“Jeg håber, at det kommer til at gå godt, at holdet kommer til at spille god fodbold og at vi vinder trofæer. Jeg er taknemmelig for den tiltro, som jeg er blevet vist.”

Benitez spillede som aktiv på klubbens andethold, mens han var træner for andetholdet i to år fra 1993 til 1995.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE