Roma-træner: Forlæng med Totti – eller jeg smutter

0

Roma-træner: Forlæng med Totti - eller jeg smutterLuciano Spalletti er klar i spyttet: Roma skal tilbyde 40-årige Francesco Totti en kontraktforlængelse, ellers smutter cheftræneren.  

Francesco Totti er efterhånden blevet 40 år gammel, men den italienske fodboldlegende er ikke nødvendigvis færdig med fodbold på topplan.

Hans kontrakt med AS Roma står til at udløbe efter denne sæson, og hovedstadsklubbens cheftræner både forventer og forlanger, at Totti bliver tilbudt en forlængelse.

“Det er det eneste rigtige, at hans kontrakt forlænges. Totti er ikke bare på kontrakt med klubben, han har en kærlighedspagt med byen, og sådan noget bør fortsætte,” siger Luciano Spalletti ifølge ESPN og tilføjer:

“Jeg vil sågar gå så langt at sige, at hvis han sendes væk fra klubben efter denne sæson, så bliver jeg her heller ikke – selv ikke hvis vi vinder the treble. Jeg vil ikke have, at han stopper, mens jeg er træner.”

Francesco Totti har ikke spillet en stor rolle for AS Roma i denne sæson. 17 kampe, tre mål og syv assists er det blevet til for offensivspilleren, der har kæmpet med en del skader.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE