Romano: Argentinsk stjerne takker af i Juventus

0
Romano: Argentinsk stjerne takker af i Juventus

Foto: shutterstock.com

Den argentinske VM-vinder Ángel Di María forlader Juventus til sommer, hvor hans kontrakt med Serie A-storklubben udløber. Det melder Fabrizio Romano.

For snart et år siden skiftede Ángel Di María fra Paris Saint-Germain til Juventus på en kortsigtet aftale, der udløber denne sommer.

Der har løbende været meldinger om, at parterne har været i god dialog om en mulig forlængelse, men nu peger pilen i en anden retning.

Den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano melder således, at Di María ser ud til at forlade Juve efter sæsonen.

Den 35-årige kantspiller skulle være begyndt at se sig om efter nye muligheder, lyder meldingen.

Di María har været en fast bestanddel af det Juve-mandskab, der efter en turbulent sæson indtager en aktuel 7. plads i Serie A.

Argentineren har således spillet 38 kampe for storklubben i alle turneringer i denne sæson, hvor det er blevet til otte fuldtræffere og syv assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE