
Foto: Shutterstock
Manchester City-stjernen Kevin De Bruyne forlader klubben ved sit kontraktudløb til sommer, og nu nærmer han sig et skifte. Det melder Fabrizio Romano.
33-årige Kevin De Bruyne er snart fortid i Manchester City, hvor han har tilbragt de sidste knap ti år af sin karriere.
Belgieren har på det seneste været rygtet til en række klubber, og nu tyder det på, at han nærmer sig et skifte.
Fabrizio Romano kan således berette, at De Bruyne er blevet tilbudt en treårig aftale med Napoli.
City-stjernen forventes at træffe en beslutning i løbet af de kommende dage, og meget tyder på, at han vil acceptere.
Det skyldes blandt andet De Bruynes personlige tilknytning til Napoli-området, hvor han blev gift med sin kone i nærheden.
Offensivspilleren har også været meldt på blokken i både Saudi Pro League og Chicago Fire i USA.