
Foto: Shutterstock
Manchester United kan meget vel ende med at sælge engelske Harry Maguire til sommer. Det beretter den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano.
29-årige Harry Maguire er anfører i Manchester United, men den udskældte stopper får ikke meget spilletid i denne sæson.
Her er det især navne som Lisandro Martínez og Raphaël Varane, der spiller, og nu kan Maguire være på vej væk.
Ifølge Fabrizio Romano er det nemlig en seriøs mulighed, at United kan sælge den engelske landsholdsspiller til sommer.
Det fortæller transferguruen til Youtube-fankanalen The United Stand.
Maguire har efter sigende ikke planer om at forlade Old Trafford allerede i januar, men til sommer er det noget andet.
Her vil han sandsynligvis holde samtaler med Erik ten Hag om sin fremtid i klubben, lyder meldingen.
I denne sæson har Harry Maguire samlet set spillet ti gange for De Røde Djævle, hvor det hverken er blevet til mål eller oplæg.