
Foto: Shutterstock
Rasmus Højlund har spillet sin sidste kamp for Manchester United i denne omgang.
Danskeren skulle have takket ja til en lejeaftale med italienske Napoli.
Det erfarer transferjournalisten Fabrizio Romano.
Romano oplyser, at 22-årige Højlund skal til lægetjek inden for de næste 24 timer.
Manchester United og Napoli skulle være nået til enighed om en lejeaftale, der gælder for resten af sæsonen.
Napoli betaler 6 millioner euro i lejeaftale-beløb til Manchester United.
Samtidig skulle lejeaftalen indeholde en købsoption, som Napoli kan gøre brug af, hvis de formår at kvalificere sig til Champions League.
Rasmus Højlunds kontrakt med Manchester United gælder til sommeren 2028 med option på yderligere en sæson.
Højlund har spillet 95 kampe for Manchester United med 26 scoringer og seks assists til følge.