Romano: Inter vil hapse Liverpool-midt

0
Liverpool FC

Foto: Shutterstock

Den 25-årige englænder, Curtis Jones, har været ind og ud af holdet i Liverpool under Arne Slot, og derfor har han nu tiltrukket sig interesse fra den italienske gigant, Inter, som vil leje midtbane-dynamoen.

Han har ikke haft kontinuerlig spilletid under Arne Slot i denne sæson, hvor han kun har fået cirka halvdelen af alle Premier League-minutter.

Siden han blev rykket op på Liverpools førstehold i sommeren 2020, har 25-årige Curtis Jones præsteret at spille 208 kampe for The Reds.

Tiden på Anfield kan midlertidigt dog snart være ovre, da et lejeophold til Serie A angiveligt lurer.

Det skriver den anerkendte transfer-guru, Fabrizio Romano.

For Romano nævner, at den 25-årige midtbanespiller har tiltrukket sig interesse fra Inter, som vil have fingrene i ham.

Konkret berettes der om, at parterne er i konkrete forhandlinger om en lejeaftale, der kan inkludere en købsoption.

På det engelske landshold har Jones seks kampe på CV’et.

Jones’ kontrakt med Liverpool udløber i sommeren 2027.

Avis: Man. City og Man. United slås om dyr argentiner
Officielt: Dansk offensivspiller skifter til Bundesligaen

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE