Romano: PL-klub taler med Kamaldeen Sulemana

0
Romano: PL-klub taler med Kamaldeen Sulemana

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Den tidligere FC Nordsjælland-profil Kamaldeen Sulemana kan snart havne i Premier League, hvor han er i dialog med Everton. Det melder Fabrizio Romano.

I juli 2021 valgte FC Nordsjælland at sælge Kamaldeen Sulemana til Rennes i en handel, der beløb sig til over 120 millioner kroner.

Siden da har den 20-årige kantspiller haft blandet succes i den franske Ligue 1, og nu kan han rykke videre i karrieren.

I hvert fald beretter transferguruen Fabrizio Romano, at Sulemana er i dialog med Premier League-klubben Everton.

Frank Lampard og co. kæmper i øjeblikket for at gøre sig fri af nedrykningszonen, og derfor leder de efter mulige forstærkninger.

I denne sæson har Kamaldeen Sulemana spillet 18 gange for Rennes med et mål og to assists til følge.

Derudover har den tidligere FCN-spiller optrådt 15 gange for Ghanas A-landshold i sin karriere.

Her fik han sin debut tilbage i efteråret 2020.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE