Romano: Ronaldo snakkede med en anden klub

0
Romano: Ronaldo snakkede med en anden klub

Foto: Shutterstock

Cristiano Ronaldo var i dialog med MLS-klubben Sporting Kansas City, før han valgte at skrive under med saudiarabiske Al-Nassr. Det melder Fabrizio Romano.

Fredag aften blev det efter mange rygter og spekulationer officielt, at Cristiano Ronaldo skifter til Al-Nassr.

Men den portugisiske landsholdsstjerne var også i dialog med en anden klub, inden han gennemførte det opsigtsvækkende skifte.

Det melder Fabrizio Romano.

Ifølge transferguruen var det MLS-klubben Sporting Kansas City, som angriberen snakkede med om et potentielt skifte.

De var angiveligt meget interesserede i at sikre sig Ronaldo, men han endte med at vælge Al-Nassr frem for den amerikanske klub.

Nu er turen altså gået til Saudi-Arabien i stedet, hvor 37-årige Ronaldo efter sigende vil tjene op mod 1,5 milliarder kroner om året.

I denne sæson har verdensstjernen samlet set spillet 26 gange for klub- og landshold, hvor det er blevet til seks mål og fire oplæg.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE