
Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo
FC Nordsjælland sælger Ernest Nuamah til Ligue 1-klubben Lyon, som ifølge Fabrizio Romano betaler et kolossalt beløb for den unge kantspiller.
Ernest Nuamah har været igennem en forrygende udvikling i FC Nordsjælland, og det har udmøntet sig i et skifte til Lyon.
Den 19-årige ghaneser meldes millimeter fra at gennemføre skiftet til den franske klub, og de betaler særdeles klækkeligt for ham.
Fabrizio Romano melder således, at prisen lyder på 25 millioner euro samt yderligere fem millioner euro, hvis visse bonusser opfyldes.
Samlet set svarer 30 millioner euro svarer til hele cirka 224 millioner kroner, hvilket klart vil være ny Superliga-rekord.
Der er tale om en sæsonlang lejeaftale, som dog forpligter Lyon til at købe Nuamah for det pågældende beløb næste sommer.
Ernest Nuamah nåede samlet set 49 kampe for FC Nordsjælland, hvor det blev til 20 kasser og fem oplæg til mål.