Romano: Tottenham køber PL-midtbanespiller

0
Romano: Tottenham køber PL-midtbanespiller

Foto: Shutterstock

Tottenham er tæt på at kunne præsentere Brighton-profilen Yves Bissouma som ny spiller. Det melder den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano.

Sidste sommer cirkulerede der mange rygter om, at storklubber som Arsenal, Manchester United og Liverpool var ude efter Brighton-profilen Yves Bissouma.

Ingen af klubberne endte dog med at hente den 25-årige landsholdsspiller for Mali, og nu er han så godt som på plads i Tottenham.

Det siger transferguruen Fabrizio Romano i sit “Here We Go”-show, hvor det også fremgår, at lægetjekket allerede er planlagt som forventet.

Handlen kommer efter sigende til at løbe op i omkring 215 millioner kroner plus bonusser, og Pierre-Emile Højbjerg får sig dermed en ny konkurrent.

I den forgangne sæson spillede Bissouma 28 gange for Brighton i alle turneringer, hvor det blev til to mål og to oplæg.

Den centrale midtbanespiller står samlet set noteret for 18 landskampe og tre mål for Mali.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE