Den danske landsholdsspiller, Dennis Rommedahl, havde ellers et år tilbage af sin kontrakt med græske Olympiakos. Nu er han imidlertid blevet fristillet, og kan finde sig en ny klub.
Det danske A-landshold er mødt ind for at træne op til skæbnekampen mod Norge. Imidlertid var Dennis Rommedahl ikke at finde blandt spillerne, og det skyldes, at han er i gang med at få sin fodboldfremtid afklaret.
Den er dog afklaret. I hvert fald bekræfter DBUs kommunikationschef, Lars Berendt, overfor Ekstra Bladet, at danskeren er blevet sat fri af græske Olympiakos.
Dermed kan han kigge sig omkring efter et nyt sted at skulle spille. Rygterne siger, at Brøndby IF er klar til at skrive kontrakt med Rommedahl.