Ronaldo: Jeg er glad for at være i Madrid

0

Cristiano RonaldoCristiano Ronaldo er glad for sin tilværelse i Madrid og ønsker ikke at forlade hovedstaden, på trods af vedvarende rygter om at Paris Saint-Germain står klar til at byde på verdensstjernen.

Real Madrids Cristiano Ronaldo har været genstand for mange rygter, samt et konstant pres fra medier og fans gennem hele sin karriere. Denne sæson er ingen undtagelse.

Real Madrid har ikke fået de resultater, som klubbens fans eller spillere, havde håbet på og spillet på banen har heller ikke været prangende, med pointtab mod både Atletico Madrid og FC Barcelona.

Man ligger på nuværende tidspunkt på en skuffende 3.-plads, bag de to førnævnte. Dette har holdets absolutte stjerne, Cristiano Ronaldo naturligvis kunnet mærke.

”Real Madrid er en klub med et stort pres, både udefra, men også fra egne rækker, men jeg har været her i mange år og jeg er vant til det,” siger han i et interview med Liga-sponsorerne fra Mahou og fortæller videre, at han er meget tilfreds rent personligt i Madrid, og at han ønsker at fortsætte i klubben.

”Det er en vigtig kamp på hjemmebane, med vores fans. Atletico forsvarer godt, men vi skal vinde. Selvom La Liga er hård, har vi tænkt os at kæmpe til det sidste,” udtaler han i forbindelse med kampen på lørdag hvor bysbørnene fra Atletico Madrid kommer på besøg.

En meget afgørende kamp for mesterskabsracet i Spanien, hvor begge holde kæmper for at holde trit med Barcelona.

På trods af en stille sæsonstart er portugiseren alligevel nået op på 22 sæson-scoringer, hvilket blot er tre mål fra FC Barcelonas Luis Suarez på topscorerlistens førsteplads.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE