Real Madrid-stjernespilleren Cristiano Ronaldo udelukker ikke, at han en dag vender tilbage til Manchester United.
Den 26-årige Real Madrid-profil Cristiano Ronaldo blev købt af kongeklubben tilbage i 2009 for i omegnen af 700 millioner kroner hos de engelske giganter, Manchester United.
Men selvom Ronaldo er skiftet væk fra Manchester, vil han ikke udelukke, at han foretager et United-comeback senere i karrieren.
“Jeg lukker ikke døren (for Premier League, red.), så måske er det sandsynligt i fremtiden. Det håber jeg. Manchester United er det hold i England, som jeg bedst kan lide,” fortæller Ronaldo ærligt til Sky Sports, og uddyber:
“Men det er svært for mig at fastslå, om jeg kommer til at spille for United igen, fordi jeg er rigtig, rigtig glad i Madrid.”
“Jeg har tidligere sagt, at hvis Real Madrid ønsker, at skrive en kontrakt på ti år med mig, er jeg klar. Men ingen kender fremtiden. Jeg kan ikke lyve og sige, at jeg bliver her i ti år, og at jeg ikke vender tilbage til Manchester. Det ville ikke være rimeligt i min optik. Lad os se, hvilken fremtid, Gud har forberedt til mig.”
Cristiano Ronaldo beskriver i interviewet også Manchester Uniteds manager Sir Alex Ferguson som sin anden far, fordi han har hjulpet stjernespilleren meget igennem hans periode hos Manchester United